I de seneste måneder har vi talt meget om den nye AdWords-grænseflade. Vi har lagt mærke til nogle generelle spørgsmål og forespørgsler fra jer, som f.eks.:
  • "Jeg har en stor konto. Det tager alt for lang tid at navigere mellem fanerne i onlinegrænsefladen".
  • "Jeg vil gerne kunne se og redigere mere end 100 søgeord ad gangen".
  • "Hvordan flytter jeg min annoncegruppe til en anden kampagne eller min kampagne til en anden konto?"
  • "Jeg vil gerne kunne tilføje kommentarer til mine ændringer".
Lyder det bekendt? Har du nogensinde tænkt over, hvordan du kunne gøre navigationen hurtigere og foretage ændringer i dine kampagner på en mere effektiv måde? Hvis det er tilfældet, så har vi godt nyt til dig: onlinegrænsefladen er ikke din eneste mulighed for at få adgang til dine kampagner og administrere din konto. Til ovennævnte opgaver anbefaler vi AdWords Editor.

Hvad er AdWords Editor, og hvordan virker det?

AdWords Editor er et gratis program til Windows og Mac, som du kan installere på din computer. I starten af en session downloader du din konto eller de kampagner, som du vil arbejde på. Derefter foretager du alle ændringerne i AdWords Editor offline. Først når du er færdig, behøver du at være online igen for at uploade dine ændringer til AdWords-systemet. Programmet er struktureret på samme måde som den nye onlinegrænseflade, så det er nemt at finde rundt i.

Hvorfor bør jeg bruge AdWords Editor?

Hurtigere navigation: Når du arbejder offline, kan du navigere og arbejde meget hurtigere end i onlinegrænsefladen, da der ikke er nogen ventetid for navigering mellem de forskellige niveauer og elementer i din konto.

Effektiv administration af større konti: Hvis du har mange kampagner og store søgeordslister – f.eks. fordi du annoncerer for et stort produktudvalg, eller fordi du er et bureau – vil AdWords Editor være et godt værktøj for dig. Det giver dig flere muligheder for at administrere din konto og foretage ændringer på en større gruppe elementer på én gang ved hjælp af masseredigering.

Udførelse af komplicerede administrationsopgaver: Editoren indeholder flere avancerede administrationsmuligheder end onlinegrænsefladen, som f.eks. avancerede funktioner til søgning/erstatning, søgning af søgeordsdubletter eller sortering af søgeord.

Hvad er de vigtigste funktioner i AdWords Editor?

– Arbejde offline på din Mac eller pc
– Gemme og navigere i mere end en konto
– Foretage hurtige og grundlæggende ændringer
– Udføre avancerede søgninger og redigeringer
– Tilføje kommentarer til dine ændringer
– Sortere og vise effektivitetsstatistik
– Kopiere eller flytte elementer mellem kampagner, annoncegrupper og konti
– Eksportere et øjebliksbillede af din konto til arkivering eller deling
– Importere et arkiv eller dele en fil og få vist de foreslåede ændringer.

I vores opfølgende indlæg i næste uge vil vi komme nærmere ind på de vigtigste funktioner.

Hvor kan jeg finde flere oplysninger?

Udskriv siden AdWords Editor Quick Reference til Windows og til Mac.