Vi er her for at hjælpe: Site Clinic for Nordiske lande
11. februar 2010

Efter den store succes med en site clinic på vores Spanske webmasterblog har vi besluttet at gøre noget lignende for de nordiske blogs. En site clinic er hvor vi gennemgår websites som i, læserne, har indsendt, så vi kan give konstruktiv kritik, og give nogle tips omkring hvorledes man forbedrer site sites tilgængelighed, og gør dem mere søgemaskinevenlige. Forhåbentlig vil dette føre til bedre synlighed på nettet for disse websites.
Derfor, hvis du ejer et website, og du har en Webmasterværktøjer-konto, vil vi opfordre dig til at indsende dit site til vores site clinic, ved at udfylde denne formular med dine informationer (dit websites adresse, kontaktperson, telefonnummer og email - denne information vil kunne blive brugt til dette projekt, og vil ikke blive offentliggjort i artiklen). Det er i øvrigt anbefalet liiige at kaste et blik på vores retningslinjer for webmasters, og sikre dig, at dit website overholder disse, da det er et af kriterierne for de sites vi vælger at gennemgå.
Så kan du måske spørge, hvad vi får ud af det? Vi tror på at vores Retningslinjer for Webmastere bedst kan forstås hvis vi illustrerer dem med en håndfuld realistiske eksempler. Med lidt hjælp fra din side, er det netop hvad vi har tænkt os at gøre, så her er planen.
Du kan tilmelde dit site fra nu af, og indtil d. 22. februar. Dernæst vil vi vælge 4 sites (et dansk, et finsk, et norsk, og et svensk), som vi derefter vil analysere. Vi vil forsøge at vælge websites der giver os de bedste muligheder for at vise hvilke problemer webmastere typisk møder i forbindelse med deres sites i Googles søgeresultater. I løbet af marts måned vil vi publicere en blogpost for hvert website vi gennemgår, hvor vi deler vores resultater, og giver anbefalinger til de pågældende sites.
Vi ser frem til jeres indsendelser, og til at kvittere med nogle tips (:
Opdatering fra webmasterholdet
Målsætningen for vores hold er, at gøre nettet et bedre sted for alle, inklusiv ejere og brugere af websites. I løbet af de sidste år har vi udvidet vores tilbud til at hjælpe webmastere, herunder offentlige site clinics til konferencer, live chats samt på vores blogs (som de nylige site clinics på den Spanske og Indiske blog). Vi besvarer også spørgsmål til dagligt via vores forum for webmastere.
Da vi oprindeligt postede indlæggende på vores nordiske AdWords blogs var det fordi vi gerne ville nå ud til målgruppen for denne site clinic: nordiske webmastere. Nogle læsere tolkede dette som om, at vi nu er begyndt at yde hjælp til webmastere der rækker længere end grundlæggende site reviews; dette er dog ikke tilfældet. En site clinic giver os mulighed for at give konstruktiv kritik, råd og anbefalinger til websites om hvorledes de kan implementere forbedringer der - forhåbentlig - kan føre til bedre synlighed for disse sites. Vores forpligtelse til at bevare søgning og annonceringer fuldstændig separeret fra hinanden forbliver absolut uændret. Vi burde have gjort disse punkter tydeligere i vores oprindelig post, og håber at denne opdatering kan præcisere eventuelle misforståelser.
Anu, Fredrik og Jonas - Search Quality