I vores tidligere artikler introducerede vi Googles indholdsnetværk og beskrev den målretning, netværket tilbyder ved hjælp af teknologien til kontekstmålretning. Vi beskrev også, hvordan indholdsnetværket sørger for, at du har kontrol over dine omkostninger og bud.

I denne artikel ser vi på den fleksibilitet, som indholdsnetværket giver dig, når du skal kommunikere med onlinebrugere. I modsætning til søgenetværket findes der på indholdsnetværket mange forskellige annonceformater, du kan vælge, når du skal finde ud af hvad der fungerer bedst for dig.

Tekstannoncer
Ligesom de tekstannoncer, der vises sammen med relevante søgeresultater på Google.dk, vises tekstannoncer på indholdsnetværket sammen med onlineindhold der er relevant for brugerne. Med tekstannoncer kan du vise din annonce til specifikke målgrupper på en økonomisk måde. Tekstannoncer er sammen med en stærk opfordring til handling effektive til at sikre klik og konverteringer til din kampagne.

Displayannonceværktøj
Du kan også vise billedannoncer og videoannoncer på Googles indholdsnetværk helt uden gebyrer for annoncevisning. Hvis du ikke har billedannoncer, kan Googles nye displayannonceværktøj gratis hjælpe dig med nemt at oprette billedannoncer. Med dette nye værktøj kan du oprette tilpassede displayannoncer. Du skal blot bruge en overskrift, en opfordring til handling, et billede (hvis du har et) og din virksomheds logo. Vælg derefter en af de 40 skabeloner, der er udformet af professionelle designere, og tilpas den med din unikke meddelelse. Du har ikke brug for selv at være designer. Hele processen tager kun et par minutter, og det bedste af det hele er, at det er gratis!

Hvad fungerer bedst for dig?
Med displayannonceværktøjet kan du hurtigt afprøve forskellige annonceformater og finde det, der fungerer bedst for dig. Traditionel tekst er måske bedre i én kampagne til at skabe mere salg, mens du måske bedre kan opnå flere kundeemner i en anden kampagne, hvis du bruger billeder og farver. I alle tilfælde giver indholdsnetværket dig frihed og fleksibilitet til at afgøre, hvilket annonceformat der passer bedst til dine mål.

Hvad er det næste?
Nu har vi set på effektiv, relevansbaseret målretning, omkostningsstyring og reel fleksibilitet i forbindelse med annonceformater. Hvad er så det næste? I vores næste artikel vil vi se på, hvordan du kan spore og evaluere din kampagnes effektivitet på indholdsnetværket, hvor hvert eneste trin er fuldstændigt gennemskueligt.

Hvis du allerede er AdWords-annoncør og ønsker flere oplysninger om at vise annoncer på indholdsnetværket, kan du i mellemtiden klikke her for at få flere oplysninger. Hvis du ikke er AdWords-annoncør, men overvejer at blive det, kan du følge dette link.