Mange annoncører bruger regneark, når de administrerer deres AdWords-kampagner til at strømline opgaver som f.eks. ændring af bud, oprettelse af søgeordslister og justering af destinationswebadresser. Som et resultat af dette har vi besluttet at arbejde på en måde, hvorpå du kan bruge regneark direkte i din konto, og i dag er denne funktion tilgængelig i den nye AdWords-grænseflade.

Du kan få adgang til regnearksredigeringstilstand fra fanen Søgeord i enhver annoncegruppe. Du finder den i menuen Flere handlinger.

Selvom du bruger et andet regnearksprogram, er det meget nemt at overføre dit arbejde til AdWords – du skal blot kopiere fra dit regneark og indsætte det direkte i din konto.

På samme måde som i et regneark, kan du bruge formler til at redigere dine søgeord og bud. Hvis du f.eks. ønsker, at din annonce skal vises på den første side, men dine bud er lavere end buddet for første side, kan du opsætte en formel, der kan løse dette.

F.eks. kan du angive din maks. CPC til at være 120 % af buddet for første side (eks. celle G2). Hvis du vil anvende dette på alle dine søgeord, kan du bare kopiere og indsætte. Husk på, at det kun er værdierne, der gemmes i AdWords. Det er ikke formlerne.